Sebacinsyre er en lang-kædet alifatisk dicarboxylsyre med relativt lav vandopløselighed; kun en lille mængde opløses ved stuetemperatur. Selvom dens molekylære struktur indeholder to polære carboxylgrupper, er den lange mellemliggende methylenkæde stærkt hydrofob, hvilket resulterer i generelt lav vandopløselighed. Når temperaturen stiger, intensiveres molekylær bevægelse, og krystalstrukturen nedbrydes gradvist, hvilket fører til øget opløselighed i vand.
Sebacinsyre udviser varierende opløselighedskarakteristika på tværs af forskellige organiske opløsningsmidler. Det viser generelt en vis opløselighed i polære organiske opløsningsmidler som ethanol, men har lav opløselighed i visse ikke-polære opløsningsmidler. I praktiske eksperimenter, når sebacinsyre indføres i et reaktionssystem, bør opløsningsmetoden vælges baseret på reaktionstemperaturen og opløsningsmiddelegenskaberne. Til polymerisationsreaktioner, der kræver varme, smelter sebacinsyre gradvist og blandes med andre reaktanter, når temperaturen stiger; følgelig har dets opløselighed en relativt lille indvirkning på polykondensationssystemer med høj-temperatur.
Opløseligheden af sebacinsyre er tæt forbundet med dens molekylære struktur og temperatur, hvilket kræver justeringer baseret på specifikke reaktionsbetingelser i praktiske anvendelser. Ved fremstilling af polyester- eller polyurethanmaterialer skal der, hvis der anvendes en opløsningsbaseret-reaktion, vælges et opløsningsmiddel, der er i stand til fuldt ud at opløse talgsyre, for at sikre ensartet blanding af råmaterialer og lette reaktionen; omvendt, hvis der anvendes en smeltepolykondensationsproces, bruges opvarmning typisk til at smelte sebacinsyren, så den kan deltage i reaktionen. Derfor er opløsnings- og smelteegenskaberne for sebacinsyre faktorer, der skal tages i betragtning under procesdesign og eksperimentelle operationer.